FlexFabrikken
Fra idé til fleksibel platform – med Diviso som udviklingspartner
![]()
"Vi gik ind i projektet med mange tanker og idéer, men også med behov for sparring. Allerede fra første workshop følte vi os forstået, og processen har været overskuelig hele vejen. Det betyder meget for os, at løsningen ikke bare fungerer teknisk, men også giver mening for både kandidater og virksomheder i praksis."
Henriette Højer
Adm. direktør, FlexFabrikken
Baggrund
FlexFabrikken nye platform er skabt ud fra en ambition om at gøre det danske arbejdsmarked mere fleksibelt og inkluderende. Platformen matcher kandidater og virksomheder med fokus på både vikararbejde og almindelig rekruttering – og med særligt blik for målgrupper, der ofte falder uden for traditionelle arbejdsformer.
Visionen hos folkene bag, er at skabe rammer, hvor kompetencer kan bringes i spil på en måde, der passer til den enkeltes livssituation. Det gælder blandt andet seniorer og pensionister, specialister der har brug for deltidsløsninger, samt mennesker med særlige hensyn, som har meget at bidrage med - så længe rammerne er de rigtige.
Udfordringen
Idéen bag Flexfabrikken var klar, men den tekniske realisering krævede en partner, der både kunne udfordre, strukturere og omsætte visionen til en skalerbar digital platform.
Der var behov for teknisk indsigt og sparring omkring arkitektur, integrationer og funktionalitet - alt sammen noget, vi hos Diviso, har prøvet et par gange før.
Funktionalitet
Diviso blev valgt som udviklingspartner og har stået for både design og udvikling af Flexfabrikkens nye platform. Samarbejdet startede med at definere behov, scope og grundlæggende funktionalitet.
Platformen fungerer som et matchværktøj mellem kandidater og virksomheder og understøtter abonnementsløsninger på begge sider:
Kandidater betaler et mindre beløb for at være tilgængelige
Virksomheder kan vælge mellem tre abonnementsniveauer baseret på deres rekrutteringsbehov
Diviso fungerer som fast udviklingspartner og bidrager løbende med tekniske forbedringer, videreudvikling af funktionalitet og optimering af platformens performance og brugeroplevelse.
Teknisk arkitektur og integrationer
Flexfabrikken er udviklet som en moderne, API-baseret løsning. En central del af platformen er integrationen til Visma Temponizer. Denne integration sikrer, at data omkring vikararbejde og rekruttering hænger sammen med eksisterende administrative systemer.
Arkitekturen er designet, så nye funktioner, integrationer og forbedringer kan tilføjes løbende uden at påvirke den eksisterende drift.
Platformen er desuden bygget på Umbraco CMS, der fungerer som backoffice. Umbraco giver FlexFabrikken mulighed for selv at tilføje og redigere indhold, samtidig med at løsningen er fleksibel nok til at understøtte specialudviklet funktionalitet.
Valget af Umbraco sikrer, at FlexFabrikken har en stabil platform, der kan skaleres i takt med at de får nye behov.
Design og brugeroplevelse
Diviso har udover selve udviklingen også stået for designet af platformen - med særligt fokus på overblik, enkel navigation og tilgængelighed. Platformen er designet med respekt for målgruppen, hvor tydelighed og brugervenlighed er altafgørende.
I dag er responsivitet nærmest en selvfølge, og derfor er brugeroplevelsen naturligvis også optimeret på tværs af enheder. På den måde får både kandidater og virksomheder en ensartet og intuitiv oplevelse – uanset om de tilgår platformen fra mobilen eller en lidt bredere skærm.
Skal vi give dig et
Uforpligtende tilbud?
Vi er sikre på, at vi kan hjælpe dig. Tag kontakt til os og hør, hvordan vi sammen kan få dig i mål med dit projekt.