Medlemsunivers

Udviklingspartner

20+ års Umbraco-erfaring. Stærk teknologi. Løsninger, der skaber værdi.

Som officiel Umbraco Partner udvikler vi digitale løsninger, hvor brugervenlighed, design og forretning går hånd i hånd – fra idé til færdig løsning.

Vores erfarne udviklere kender Umbraco i dybden og udnytter platformens fulde potentiale til at skabe fleksible, skalerbare og brugervenlige løsninger – herunder digitale medlemsuniverser, der gør det nemt for medlemmer at finde relevant indhold, selvbetjene sig og engagere sig.

Som certificeret Umbraco Partner holder vi os tæt på Umbraco HQ og er altid opdateret på platformens muligheder og udvikling. Det giver jer en kompetent og fremtidssikker udviklingspartner, der kan omsætte jeres behov til et velfungerende medlemsunivers – med effektiv projektledelse hele vejen.

Events, formidling og medlemsunivers – samlet ét sted.

Medlemsunivers

Danmarks Jægerforbund havde et ønske om et særligt medlemsunivers, hvor medlemmerne kan få adgang til online magasiner, tests og anmeldelser, jagtfortællinger og meget mere. De vurderede, at vores løsning kunne det hele. Vi har struktureret det således, at man som medlem af forbundet får et særligt login, hvorigennem man får adgang til medlemsuniverset, der åbner op for en masse muligheder. Medlemmerne får bl.a. adgang til en markedsplads, hvor der kan handles indbyrdes og hvor man kan dele erfaringer, læse magasiner og se tests og anmeldelser af forskellige produkter, der relaterer sig til livsstilen.

Virbac

Hvordan holder man styr på foder, gåture og medicin, når der er flere kæledyr og familiemedlemmer at tage hensyn til? 

 

Med Dyrefamilien kan brugerne blandt andet:

  • Oprette profiler for både familiemedlemmer og kæledyr
    Tildele opgaver som fx "gåtur med hunden" eller "give medicin til katten" til specifikke personer
    Få adgang til artikler og tips fra Virbac om sundhed og pleje
    Registrere aktiviteter med kæledyrene
    Se præcist, hvor meget man sparer pr. måned og år med et Virbac-abonnement

Selvbetjeningsportal

Leoni Advokater stod over for en kompleks opgave: At samle og håndtere et stort antal privatpersoner med individuelle krav i én samlet juridisk proces - et gruppesøgsmål.

Der var behov for en digital løsning, hvor brugerne nemt kunne registrere deres krav og indtaste dokumentation.

Samtidig skulle løsningen sikre høj datasikkerhed, struktur og brugervenlighed – både for medlemmer og for advokaterne bag sagen.

Foreningshjemmesider

Danmarks Jægerforbund, kom til os hos Diviso med en spændende opgave - vi skulle udvikle en multi-site løsning i Umbraco for deres ca. 200 lokale jagtforeninger. 

Foreningshjemmesiderne er koblet op mod Danmarks Jægerforbund eget medlemssystem. Løsningen har nemlig deres eget såkaldte DOS-login integreret i løsningen.

Dette giver Danmarks Jægerforbund fuld kontrol over adgangen til foreningernes backoffice gennem deres medlemssystem - et system som Diviso i øvrigt også har udviklet.

På den måde kan adgangene til foreningshjemmesiderne let administreres centralt og sikkert.

E-læringsplatform

Danmarks Jægerforbund havde et ønske om at udvikle en samlet undervisningsplatform, der samler værktøjer til både jagttegnsaspiranter og undervisere. Udviklingen af platformen tog udgangspunkt i brugerens adfærd og behov med det mål at sikre det bedst mulige udgangspunkt for læring.

Jagtprøven.dk en del af Danmarks Jægerforbunds brede pallette, når det kommer til Jagtuniverset. Platformen henvender sig til nye jægere og jagtundervisere. På platformen finder brugerne vigtig viden i form af undervisningsmateriale, lærebøger, lydbøger, film, webinarer, tests magen til myndighedernes jagtprøve og andre nyttige værktøjer, der understøtter undervisningen.  

Diviso er ikke bare en udviklingspartner – men et specialiseret team, der kombinerer dyb teknisk ekspertise, mange års erfaring og en kompromisløs tilgang til kvalitet og transparens. Med over 20 års erfaring og en effektiv, veldokumenteret proces sikres en gnidningsfri rejse fra idé til lancering, hvor fokus er på skalerbare løsninger og reel forretningsværdi.

Vi arbejder tæt med vores kunder som en teknisk sparringspartner, der udfordrer løsninger, når det skaber bedre resultater, og som bringer solid indsigt fra komplekse digitale projekter i spil. Resultatet er ærlige estimater, fleksible samarbejdsmodeller og skræddersyede løsninger, der er bygget til at matche din forretning – ikke en standard skabelon.

Se nogle af vore andre cases eller se hvorfor kunder vælger os som partner